OVZ slægt

Overtager faderens virksomhed "Godthåb Hammerværk" i 1877, 6 år før faderens død.

Dåb (Kirkebog Sejlflod 1813-1851 Opslag 40):
Født Søndagen 27. Januar 1839. Niels Christiansen Zinck. Døbt i Kirken pr Paaskesøndag d. 31. Marti. Forældre: Huusforpagter og Smed Christian Zinck og Hustru Anne Larsdatter i Seiglflod. Faddere: Sognefoged og Gaardmd. Niels Andeersens Kone i Seiglflod, Pigen Mette Christiansd. i Seiglflod.- Gaardmand Jens Larsen af Østerheden i Hals Sogn, Sognefoged Niels Andeersen og Gmd. Jens Christensen i Seiglflod. Bemærkninger: pr. Paaskesøndag 31. Marts holdt barnets Moder sin Kirkegang. Niels Christian Zinck er vaccineret den 18. Juni 1839 af Districtskirrurg Rauchmaul.

Konfirmation (Kirkebog Sejlflod 1851-1874 Opslag 1):
I Gudum Kirke 1. Søndag efter Paasken 3. April 1853. Niels Christiansen Zinck i Seiglflod. Forældre Huusforpagter og Smed Christian Clausen Zinck og Hustru Anne Larsdatter i Seiglflod. Født i Seiglflod den 27. Januar 1839. Kundskab: Sædelig god, Opførsel Sædelig. Vaccineret den 18. Juni 1839 af Districtskirrurg Rauchmaul.

Død (Kirkebog Øster Hornum 1918-1927 Opslag 226):
25. Marts Godthaab Hammerværk, Ø. Hornum sogn, Hornum Herred, Begravet Godthaab Kirkegaard, Ø. Hornum Sogn, Hornum Herred, 30. Marts 1919
Niels Christian Zinck
Fabrikant på Godthaab Hammerværk, Ø. Hornum Sogn, Hornum Herred, født i Sejlflod, Fleskum Herred. Søn af Fabrikant Christian Clausen Zinck og Hustru Ane Larsdatter af Godthaab Hammerværk. Afdøde var gift med 1) Sara Marie Schibsbye af Godthaab Hammerværk; dernæst 2) med Olivia Lovise Rom der overlever ham i deres sidste fælles Bopæl i Godthaab Hammerværk.
80 Aar
Stiftsprovst Barsøe Aalborg
Dødsattest af 25/9 1919, Skifteretsattest af 25/9 1919

Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Hornum, Øster Hornum, Godthaab Hammerværk, Hammerværket, 1, FT-1870, A4546
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Christiansen Zinck 31 gift Husfader Smed Seiglflod [Aalborg]
Sara Maria Schibsbye 34 gift Husmoder hans Hustru Hjørring
Niels Christian Zinck under 1 Aar ugift Husfaders Barn Ø. Hornum [Aalborg]
Hedevig Marie Schibsbye 29 ugift Slægtning Hjørring
Ane Margrethe Hansen 21 ugift Tjenestepige Hornum [Aalborg]
Ane Marie Jensen 16 ugift Tjenestepige Hammer sogn, Kjær Herred, [Aalborg]
Niels Madsen 24 ugift Tyende Smedesvend Øster Hornum [Aalborg]
Niels Christian Madsen 15 ugift Tyende Smedelærling Hals
Niels Anton Christensen Thrysøe 16 ugift Tyende Smedelærling Ø. Hornum [Aalborg]
Lars Christian Poulsen 15 ugift Tyende Smedelærling Sønderholm [Aalborg]
Søren Rasmus Sørensen 20 ugift Tyende Smedesvend Sønderholm [Aalborg]
Peter Chr. Jacobsen 22 ugift Tyende Snedkersvend Kjøbenhavn
Niels Andreas Andersen 17 ugift Tyende Smedelærling Storvorde [Aalborg]
Søren Christian Madsen 27 ugift Tyende Avlskarl Svenstrup [Aalborg]
Jens Madsen 19 ugift Tyende Gaardskarl Svenstrup [Aalborg]
Christen Jensen 33 ugift Tyende Trædreier Bindslev [Hjørring]
Niels Christian Pedersen 48 enke Tyende Tærsker Gjelstrup [Aalborg]

Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Hornum, Øster Hornum, Godthaab Hammerværk, Hammerværket, 84, FT 1890, A4545
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Christiansen Zinck 51 gift Husfader Fabrikant af landbrugsredskaber Seilflod [Aalborg]
Sara Marie Zinck 54 gift Husmoder Hjørring
Niels Christian Zinck 20 ugift Lærling Smed Godthaab i Ø. Hornum [Aalborg]
Johanne Margrethe Schibye 59 ugift Husjomfru Hjørring
Ane Sine Larsen 29 ugift Tjenestepige Skjørping [Aalborg]
Anine Andersen 17 ugift Tjenestepige Svenstrup [Aalborg]
Juliane Kirstine Kvist 18 ugift Tjenestepige Svenstrup [Aalborg]
Frederik Harbo Christensen 25 ugift Avelskarl Budolfi Landsogn [Aalborg]
Christen Pedersen 21 ugift Kudsk Fræer, Skjørping [Aalborg]
Peter Jakobsen 28 ugift Staldkarl Ø. Hornum [Aalborg]
Kristen Andreas Hansen 17 ugift Smedelærling ved fabriktionen af landbrugsredskaber Ø. Hornum [Aalborg]
Niels Peter Poulsen 15 ugift Smedelærling ved fabriktionen af landbrugsredskaber Svenstrup [Aalnorg]
Julius Hansen 15 ugift Smedelærling ved fabriktionen af landbrugsredskaber Ø. Hornum [Aalborg]

Niels Zinck blev også, ligesom hans far, Ridder af Dannebrog, måske indstillet af folketingsmand L.K vist, der derfor (på forlangende af Ordenskapitlet ) har bedt om en livsberetning.

Optegnelser
fra N. Zinck, Godthaab
i 1903
Godthaab 16. Maj 1903
Herr Folkething mand L. Kvist.

Ifølge Deres Anmodning har jeg hermed Fornøjelsen at sende Dem følgende Oplysninger.
For Familienavnets Skyld vil jeg først sige et par Ord om min Bedstefader "Claus Zinck". Han var født i Bergedorf ved Hamburg, kom til Danmark i Sytten Hundrede og halvfjerdserne, indkaldt hertil som Kanalgraver (Potmand, en slags Formand) af Kammerherre Buchwald, der lod grave Gudomlunds Kanal. Efter Kanalens Fremførelse erholdt han til fri Ejendom, en smal jordlod langs den ene Side af Kanalen ved Sejlflod, Kaldet Mudderet, han byggede et Hjem derpaa, jevnede efterhaanden de optrillede jordbunker til Dyrkning, anlagde 2 temmelig store Haver med mange Frugttræer, omkring Ejendommen - døde 1814.

Min Fader "Christian Zinck" fødtes i forannævnte lille Hjem den 13 Septbr 1807, kom ud at tjene som Hyrdedreng fra sit 9. Aar, kom i Smedelære hos en Landsbysmed ved Gudomholm (dengang kaldet "Gudomlunds Fabrik") strax efter hans Konfirmation. Efter næppe 2 Aars Læretid kom hans Mester til Kjøbenhavn som Soldat i 3 Aar. Uagtet den korte Læretid tog den 16 aarige Dreng fat paa alene at drive Smedien og øve sig sig selv i at gaa videre: beslaa Heste, reparere Plove, Vogne etc:, beslaa Lerælteapparater og Paternosterværker (Datidens primitive Vandpumper ved Teglværkerne). Efter udstaaet Militærtjeneste kom Mesteren hjem fra Kjøbenhavn, men var bleven drikfældig, saa han ødelagde Hjemmet. Fader (fik ingen Jord) erholdt ikke den lovede Løn = 30Rdlr, hvorfor han ifølge Opfordring fra Gaardmændene i Sejlflod flyttede til denne By og blev Bysmed - hans hele Kapital var dengang 6 Skilling. Et Aars tid derefter byggede han sig egen lille smedie i Sejlflod, Kjøbte ved Kautions hjælp fra gl. Birkedommer Hvass noget Smedeværktøj paa en Auktion og begyndte at arbejde for egen Regning. 1830 fik han fra Grevskabet Lindenborg et lille gl. Hus med Toft (ca 2 Skpr Ld) i Livsfæste - Klinede og reparerede det efter bedste Evne til en lille Bolig og værksted, saa han Kunde gifte sig i Maj 1831 med min Moder "Anna Larsdatter" fra Østerheden ved Hals. Moder var Væverske og efterhaanden som Evnen blev lidt bedre og Huset lidt større, holdt hun 2 a 3 Væverpiger i Lære.
Fader stræbte paa sin Vis i Smedien, dristede sig efterhaanden til at lære ny Gerning. Svingplove til afløsning af de gml Træ=Hjulplove og fik stor Afsætning, prøvede senere at lave Høleer, der ogsaa efterhaanden lykkedes godt for ham. Fader og Moder stræbte med hinanden, fik senere et større Hus i Fæste, hvor de kunde holde 1 Hest og 3 Køer og efterhaanden flere smaa Jordlodder i Livsfæste (i alt 8 Fæstebreve) oprindelig beliggende paa ca 24 forskjellige Steder, efterhaanden ved Bytning samlet til ca 8 Steder - holdt derefter 2 Heste og ca 8 Køer, og havde da Fader i 1844 bestemte sig til at anvende en lille Kildebæk ved Sejlflod til et lille Hammerværk sammensparet 400 Rdlr til Hjælp til Bygning af "Sejlflod Hammerværk". Da Hammerværket var færdig, var Fader i meget stor Gjæld, havde megen Besvær med at lære baade sig selv og Hjælperne at bruge Værket, havde elleve Børn, hvoraf kun 7 blev Voxne.
Faders og Moders Stræbsomhed, den stadig opadgaaende Tidsperiode, og efterhaanden Nytte af Børnene, hjalp dem over de trange Aar, i hvilke de ofte sagde til hinanden "Havde vi dog aldrig begyndt at bygge Hammerværk". Ved Kong Frederik den Syvendes Besøg i Aalborg (1852 ?) hængde han et Dannebrogs Kors paa Faders Bryst.
1858 den 1st Maj overdrog Fader Sejlflod Hammerværk til min ældste Broder Claus Zinck. Fader havde, uagtet han dengang var over 50 Aar endnu Lyst til at begynde et andet Sted hvor han kunde blive Selvejer og faa lidt større Vand Kraft. Fader forpagtede af Fr. Obel "Godthaab Papirmølle", der havde staaet stille i over 2 Aar, med Forkjøbsret i 5 Aar for Kjøbesum 12000 Rdlr: (den burde ikke have kostet over 12000 Kr.)
Moder døde den 25. Decbr 1882.
Fader døde den 31. Januar 1883.

Nu lidt om mig:

"Niels Christian Zinck" født i Sejlflod den 27. Januar 1839, gik fra mit 6. Ar i Byens Skole hver Dag om Vinteren- heldags Undervisning for begge Klasser samlede fra 9-12 og 1-4. Om Sommeren passede jeg fra mit 7. Aar paa Ænderne, fra mit 9. Aar paa Køerne og fra mit 12. Aar kom jeg i Smedien om Dagen og begyndte at hjælpe Fader med hans Regnskab om Aftenen.
Uagtet den mindre heldige Ordning med at have en samlet Børneflok i alle Aldere fra 6 - 14 Aar, lærte Sejlflod Skoles daværende Lærer "Lars Nielsen" os dog ret godt Dansk, Skrivning og Regning samt lidt rigelig med lektier udenad, særlig Religion.
Da min Fader saa ofte havde følt Savnet af Skolekundskaber, ønskede han gjerne at vi Børn skulde lære lidt mere end han havde kunnet, men han havde ikke Raad til at lade os alle lære videre, (dengang ingen Højskoler) han valgte derfor at jeg, efter Lejlighed, skulde lære lidt mere. Foruden Skolegangen i Sejlflod gik jeg om Vinteren i mit 13' og 14' Aar 2 Dage ugentlig til Nabobyen "Gudumlunds Fabrik" for hos den derværende yngre Lærer "Andersen" at erholde lidt Undervisning i Tydsk, Geografi etc: -
Efter min Konfirmation i Gudum Kirke ("Pastor Olsen") i Foraaret 1853, var jeg om Sommeren Derefter stadig i Smedien, men om vinteren 1853-54 kom jeg i Borgerskolen (Betalingsskolen) i Aalborg fra 1 Novbr - 1 Maj, boede hos Gl Skomager Hansen, Søndergade, der havde en 14 aarig Søn (nu Overdyrlæge Hansen). Jeg blev puttet ind i øverste Klasse blev, som konfirmeret, fritaget for Religion og Sang, disse Timer anvendtes til privat Undervisning:
2 Middagstimer ugentlig Engelsk hos Kapt Baÿ
2 Do: " Tydsk Jødepræst Melsiner.
2 Aftentimer " Tegning Arkitekt Boss.
Hansens søn var flittig og Nr 1 i Klassen, jeg blev Nr 19, havde god Lyst til at Lære og en stor Støtte af Hansen. Vi fik Karakter hver Dag i Skolen og karakterbogen med hjem til Forevisning hver Uge, Omflytning efter Karakter points hver Maaned.
Uagtet jeg ingen karakter fik i 2 Fag rykkede jeg dog op hver Maaned successiv til Nr 7, men det Kneb jo svært de første Maaneder med de helt ukjendte Fag: Engelsk, Tegning, Fysik, Naturhistorie og Fædrelandshistorie m.m. Hver Søn og Helligdag var jeg hjemme i Sejlflod for at hjælpe Fader med Regnskaber og spadserede Søndag Eftrm tilbage til Aalborg.
Fra 1st Maj 1854 kom jeg atter hjem og stadig i Smedelære. Arbejdstiden var lang dengang, om vinteren fra 6 Morgen til 9 Aften, om Sommeren fra 5 - 9 med ½ Tm Frokost, 1 T. Middag og ½ Tm Eftrm Mad. For at fremme Lærelÿsten gav Fader mig Tilladelse til gratis at tage Materiale: Kul og Jern til alt hvad jeg selv kunde lave helt færdig i Fritiden. Jeg begyndte med Træsko= og Tøffel= beslag, Legner til Kotøjr, videre til Hestemiler, Strygejern, Sukkerstænger??, Ildtøj ??, Knive og Brødskjærere etc.
I Sommeren 1857 begyndte Fader og jeg at spekulere paa at jeg skulde ud at se lidt mere. Fader rejste over til Kjøbenhavn til en gl. Ven (Jernstøber P.Andersen, Svanholm, Gl Kongevej.), der ligeledes havde begyndt meget smaat. Andersen havde en Søn August A. (nu død) der var et Aarstid yngre end jeg, han skulde gjerne lære at smede, men Faderen holdt ikke meget af at lade Sønnen staa alene hos Svendene. Andersen og Fader blev enige om at jeg skulde derover til 1 Novbr 1857. I denne Vinter havde vi den store Pengekrise, der plagede hele Handelsstanden - ikke saameget Landbrugene, der dengang kun Kjøbte mod Kontant og endnu ikke havde den lette Adgang til "at laane" og "gjøre Gjæld", som senere kom. Arbejdstiden blev indskrænket til 7 timer daglig (8-4 ÷ 1 Tm Middag).
Andersen kom snart til at se velvilligt til vi Drenges arbejde (Smedning, Drejning Bænkearbejde) og Omgang og lod os hver Eftrm 5-6 erholde extra Undervisning (Engelsk, Tydsk og Tegning). Andersen foreslog at jeg skulde blive der 1½ Aar og derefter følge med hans Søn til England og sluttede med at sige: Skriv det til Din Fader og sig "jeg betaler det hele". Da svaret kom fra Fader at han havde forpagtet den gamle "Godthaab Papirmølle", og jeg uagtet Hr. Andersens fortrinlige Tilbud, skulde komme hjem til den 1 Maj 1858, blev jeg meget nedslaaet. Denne Vinter tilbragt i den elskværdige Andersenske Familie hørte til min lykkeligste og lærerigeste Ungdomstid.

Af det daværende "Godthaab" er der nu kun tilbage Siden ind mod Gaarden og det daværende Stuehus, der i 1872 blev ombygget til Savværk.
Den gamle Papirmøllebygning - et toetages, bindingsværks Hus med 2 gl daarlige Vandhjul. Fra Kamhjul og Drev - begyndte Fader og jeg med 2-3 Mands Hjælp at omdanne indvendig til deri at anbringe: 1 Hammer ved det ene Vandhjul - 1 Slibesten, 1 Blæsemaskine m. m. ved det andet Vandhjul, og midt i Huset en Skorsten med 4 Ildsteder.
Den 21. Juni 1858 slog Hammeren ved Vandkraft det første Slag paa "Godthaab Hammerværk".
Derefter skulde Arbejdet begynde.
Fra mine Læreaar i Sejlflod havde jeg ved mit Fritidsarbejde sammensparet 50 Rdlr:, som jeg tog med til Kjøbenhavn i Efteraaret 1857. Af dette beløb havde jeg brugt saa sparsomt Vinteren igennem at jeg i Foraaret 1858, da jeg kom tilbage og allerede i Aalborg af Fader erfarede, at han ikke havde Penge nok til at betale Ejeren F. Obel et halvt Aars Forpagtningsafgift forud, kunde levere Fader 40 Rdlr til Hjælp til denne Afgift. Uagtet jeg var saa ung, satte denne Opdagelse dog en vis ængstelse, for ikke at sige Skræk i mig med Hensyn til det Foretagende Fader og jeg vare i Begreb med at begynde. Denne grundige Ængstelse i mit tyvende Aar, har jeg ofte senere i mit Liv betragtet som en lykkelig Leder, der altid har staaet i min Erindring som en Spore til Forsigtighed. Ved Siden deraf kom ogsaa min Faders sædvanlige Ord, naar, særlig i de første Aar, Mangel paa Driftskapital og anden Modgang bevirkede at det ofte Kneb haardt med at skaffe de faa Rigsdaler ugentlig til vore Hjælpere : (Gamle Carl Jensen, en Arbejdsmand (der ogsaa var Sliber) og 2 unge Mennesker), "Der er ikke andet der kan hjælpe mod den Slags Modgang end - Arbejde, vi maa stræbe at arbejde". Vi stræbte med hinanden, Fader arbejdede stadig med, naar han var hjemme, men Kjørte flere Gange ugentlig til Aalborg, hvorfra vi fra 1858 til 1870 hentede alle Matrialer pr Vogn. Jeg arbejdede stadig i Værkstedet om Dagen og besørgede alt Skriveri om Aftenen, om Natten og om Søndagen.
1863 den 1st Maj var Forpagtningstiden udløben, Forkjøbsretten blev benyttet, Ejendommen blev Kjøbt for 12.000 Rdlr: deraf Bankhæftelse ca. 1500 Rigsdaler
" Aalborg Sparekasse 9000 " Prioritet
og Sælgeren F. Obel Resten 1500 " med aarlig Afdrag
at afbetale i 5 Aar.

Kjøbesummen var for høj, men Vilkaarene vare jo lempelige og Sælgeren en reel og behagelig Mand at handle med. Landejendommen var ca 23 Tdr Land og en Mose parcel ca 6 Tdr Land.
I Sommeren 1862 var der er større Udstilling i London. Den danske Regjering lod den gamle Orlogsdamper "Hekla" gratis befordre ca 150 Haandværkere. Jeg søgte at komme med, men fik Afslag. Aalborg Byes og Omegns Sparekasse bekjendtgjorde at den ville skænke 6 Haandværkere 150 Rdlr: hver til en Udstillingsrejse, jeg søgte, og erholdt de 150 Rdlr:. Senere søgte ca 100 Haandværkere fra hele Landet Ministeriet om at leje Hekla til atter en Tur til Udstillingen, vi fik ja! Mod at betale Omkostningerne for Skib og Spise frem og tilbage Kjøbenhavn, saavidt jeg erindrer 60 Rdlr for hver, vi blev ca 150 Rejsende i Juli Maaned, havde en meget heldig Rejse. Vi var i London i 14 Dage og jeg var glad ved Turen, ved at se det Liv i den store Millionby og især ved at jeg ret taalelig kunde klare mig med den Smule Engelsk jeg havde lært, hvilket var en stor Behagelighed, saa jeg efter et par Dages Ophold kunde trave rundt uden Fører. Nogen tid efter Hjemkomsten erholdt vi Meddelelse fra Marinen om, at Hekla's Rejse havde været saa heldig og saa kort over Vandet at vi skulde have 1/3 Del af Pengene tilbage, men samtidig henstillede Bestyrelsen til Deltagerne at skænke de sparede Penge til Bidrag til Brudegave til Prinsesse Alexandre, jeg delte halvt, gav Prinsessen Halvparten og "Sygekassen for Godthaabs Arbejdere" den anden Halvpart. Dette lille Beløb var den første Begyndelse til Godthaabs Sygekasses Grundfond, der senere efterhaanden er forøget til dens nuværende Beløb 2000 Kroner.
Det var jo næsten en Maaned fra Hjemmet og det kneb jo svært for Fader at skulde undvære mig fra Hjemmet saalænge og dog skulde det blive mere endnu samme Aar. Landhusholdningsslskabet bekjendtgjorde at enkelte Haandværkere, der arbejdede med Landbrugsredskaber kunde vente Understøttelse til en Rejse i Udlandet. Fader syntes at jeg skulde søge Stipendiet og særlig på Grund af daværende Herredsfoged Petersen's (Nibe) Anbefaling erholdt jeg ogsaa derfra 150 Rdlr.
I August 1862 forskaffede jeg mig fra Herredskontoret en Vandrebog, med den i Lommen,og mine Skillinger (preusiske Sedler) indsyede i et Lærreds=Livbælte under Tøjet, rejste jeg ned til Westfalen, spadserede rundt, søgte Arbejde mange Steder og gav mig saavidt muligt god Tid til at se mig om, var ogsaa 3 gange hos Krupp i Essen, men erholdt ikke Arbejde.
Senere fik jeg Arbejde som Jerndrejer paa en stor Fabrik for Jernbanematriel (Lehrkind Falkenroth i Haspe, Westfalen).
Med forbauselse saa jeg for første Gang, hvorledes en lille næsten flydende Jernklump blev hivet ud af af Ovnen, paa en 2 Hjulet Jernvogn Kjørt hen til Valserne og der frem og tilbage paa faa Minutter valset ud til en Jernbaneskinne, hvidvare færdig, strax med Rundsave skaaret af paa bestemt Længde i begge Ender samtidig, og dernæst paa en lang Jernplan rettet med Trækøller - hvorledes alt til Jernbanehjul blev udvalset: Hjulringene, Slidringene, Hjulegerne med tykke Steder til Bøjninger og Ender, hvorledes det sammenspændte Jernbanehjul paa en fristaaende rund Smedesse med Underblæser, blev sammensvejset med Jern=Nav paa begge Sider, lige saa let som vi her svejser et Plovskær eller Lignende.
Jeg blev kun - paa denne Fabrik i 2 Uger, da min Tid var stærk begrænset (Fader havde kun indrømmet mig indtil 2 Maaneder til denne Tydsklands Tur), havde som forannævnt taget Arbejde som Jerndrejer, fik det ordnet saaledes at jeg stadig havde Natarbejde i Fabrikken, da Opsynet om natten var mindre skarp, Arbejdet var Akkord og da min Opgave var i kortest mulig Tid at se mig om saameget som mulig, bestilte jeg næsten Ingenting, tjente næsten Ingenting, men gav villig Øl til de andre Arbejdere.
Det var i 1862 i en stærk opadgaaende Tid for Industri Provinsen Westfalen. Den første Jernbane gennem Wupper=Dalen: - Hagen, Haspe, Gevelsberg, Schwelm o.s.v., var kort før bleven færdig, men Udviklingen i dette Jernarbejds=Centrum har været saa rivende at der, da jeg i 1891 var dernede, gik 4 paralle dobbeltsporede Jernbaner igjennem denne Dal (ca ½ Fjerdingvej bred) og Stationen "Hagen" passeres daglig af over 200 Tog.
Paa denne min Korte Ungdomsrejse indlede jeg Begyndelsen til en Fabriks= eller Handels= Forbindelse, som vi endnu efter over 40 Aars Forløb benytte til Tilfredshed
I 1867 var jeg en 3 Ugers Tur paa Udstillingen i Paris, kunde ikke tale et Ord fransk, maatte klare mig med tydsk, hvilket gik meget godt dengang. I de første Aar efter 1870 vilde det ikke have gaaet med det tydske Sprog i Paris. Til denne og senere Rejser har jeg ikke søgt Rejseunderstøttelse.
1868 den 19 Maj kjøbte min Fader Ridemandsmølle efter Tvangsauktion, for 12000 Rdlr: + 2000 Rdlr til Papirer, Restancer og Omkostninger, de sidste skulde betales strax, men hele Kjøbesummen blive staaende mod mindre aarlige Afdrag. Denne Ejendom var dengang meget forfalden, ingen Aal eller Gjødning, ingen Besætning, Slusen skyllet bort, Møllen ubrugelig o.s.v., saa den var streng at tage til, men det var for at faa Raadighed over Vandkraften.
1868 den 6 Novbr blev jeg gift med min kjære Hustru Sara Marie Schibsbye fød i Hjørring. Efter 32 Aars Ægteskab bortkaldtes hun den 23 Novbr 1900. Hun var mig i denne lange Aarrække en kjærlig og trofast Støtte.
Til Slut skal jeg ifølge Deres Ønske tilføje følgende Oplysninger:
Ridemandsmølles Bygninger har siden 1887 været brandforsikrede for ca. 45,000 Kroner, men for et Aarstid siden har jeg faaet Assurancesummen nedsat til lidt under 40,000:
Godthaab Hammerværks Bygninger og Maskiner ere brandforsikrede for noget over 400,000 Kroner. Arbejdernes Antal er ca 50 Mand.
Mine Udgifter til Jernbanen "Aars - Nibe - Svendstrup" var Kontant 10,000 Kroner og omtrent et lignende Beløb til "Privat Sidespor med Banedæmning, Overbygning over Aaløbet etc" ind til Hammerværket. Af vejudgifter er der kun een vej, der har været særlig bekostelig. Det er Vejen fra Godthaab tværs over Lyngbjerggaards Ejendomme.
Denne vej har kostet til:

Indkjøb af Jord (Vejretten) 1882.
I alt Bygning af Bro over Aaløbet.
Ca 4500 Kr: Opfyldning af Dæmning over Dalen.
Vejens Anlæg og Planering.
" Belægning med Grus.

Bedende Dem undskylde at Besvarelsen af Deres Brev har ventet saalænge, hilses De venligst af

Deres hengivne
N. Zinck

Aarhuus Stifts-Tidende 18. december 1903: Ridder af Dannebrog.

(Research): Lucida Console;
\uc1

(Medical): Lucida Console;
\uc1