Karl Holger Hansen, 19061983 (76 år)

Navn
Karl Holger /Hansen/
Fornavne
Karl Holger
Efternavn
Hansen
Født
Dåb
13. januar 1907 50 35 (1 måned)
Morfars død
Morfars begravelse
Bopæl
Note: Tekst af Ellen Hansen på Haarby kalender 1988.

Tekst af Ellen Hansen på Haarby kalender 1988.

INDENDØRSHYGGE I STRANDBY I 1918: Niels Hanse blev født i 1856 på sin far, sognefoged Hans Nielsens gård i Strandby. Gården hed "Braagaard" og lå ved gadekæret, der hvor Tage Jacobsens nye gård er idag. Niels Hansen drev gården indtil 1912, hvor han solgte den til Mads Thyle og købte et hus, som de kaldte "Braagaardsminde", nu Strandgade 106. På billedet ser man Niels Hansen hygge sig med avisen mens hans yngste søn Holger (1906-1983) øver sig på violinen. Holger fik violinundervisning hos lærer ......i Haarby til en pris af 25 øre i timen! Musikken blev hans levebrød, idet han blev regimentsmusiker, først i Sønderborg, siden i Odense.

Fars død
Fars begravelse
Halvbrors dødsfald
Halvbrors begravelse
Mors død
Mors begravelse
Brors dødsfald
Gravsted
Død
1983 (76 år)
Familie med forældre
far
Niels Hansen
18561942
Født: 29. maj 1856 27 36 Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 23. januar 1942Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
mor
Pictures/Haarby_199_NielsH.jpg
18711962
Født: 23. december 1871 29 29 Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 13. marts 1962Odense Privat Klinik Allegade 76 Sct Knuds Sogn
Ægteskab Ægteskab16. oktober 1897Sankt Knuds Kirke, Odense Amt
3 måneder
storebror
Gunnar Hansen
18981983
Født: 25. januar 1898 41 26 Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 11. oktober 1983
9 år
ham selv
Holger
19061983
Født: 12. december 1906 50 34 Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 1983
Faders familie med Ane Pedersen
far
Niels Hansen
18561942
Født: 29. maj 1856 27 36 Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 23. januar 1942Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
stedmor
18611896
Født: 4. maj 1861 45 40 Strandby Mark, Haarby
Død: 5. januar 1896Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Ægteskab Ægteskab7. november 1884Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
17 måneder
halvbror
Pictures/Hans_N_H.png
18861944
Født: 25. marts 1886 29 24 Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 21. november 1944Aalborg Kommune hospitalet Nord
3 år
halvbror
2 år
halvbror
5 år
halvsøster
Værgebeskikkelse
1894
Født: 21. januar 1894 37 32 Braagaard, Strandby, Haarby Sogn
Død:
Familie med Else Helen
ham selv
Holger
19061983
Født: 12. december 1906 50 34 Strandby, Haarby Sogn, Båg Herred, Odense Amt
Død: 1983
hustru
søn
Privat
Født
Dåb
Bopæl

Tekst af Ellen Hansen på Haarby kalender 1988.

INDENDØRSHYGGE I STRANDBY I 1918: Niels Hanse blev født i 1856 på sin far, sognefoged Hans Nielsens gård i Strandby. Gården hed "Braagaard" og lå ved gadekæret, der hvor Tage Jacobsens nye gård er idag. Niels Hansen drev gården indtil 1912, hvor han solgte den til Mads Thyle og købte et hus, som de kaldte "Braagaardsminde", nu Strandgade 106. På billedet ser man Niels Hansen hygge sig med avisen mens hans yngste søn Holger (1906-1983) øver sig på violinen. Holger fik violinundervisning hos lærer ......i Haarby til en pris af 25 øre i timen! Musikken blev hans levebrød, idet han blev regimentsmusiker, først i Sønderborg, siden i Odense.

Delt note

Fødsel:
Født 12. Dec 1906 i Strandby, Haarby Sogn Baag Herred, Karl Holger Hansen, Forældre: Gaardejer Niels Hansen og Hustru Hansine Christine Marie Andersen 34 Aar gl. sammesteds. Viede i St Knuds Kirke i Odense 16 Okt 1897, Døbt 13. Jan 1907 af Sognepræst Beckmann i Haarby Kirke. Faddere: Købmand Hans Andreas Bentsens Hustru, Marie Andersen Haarby, Gaardejer Frants Peter Jørgensens Hustru Karen Jensen Strandby, Gaardejer Christen Hansen ibd. Gaardbestyrer Niels Larsen Nielsen ibd. Huusmand Bertil Jespersen ibd.

Odense, Baag, Haarby, Strandby, 3a, 11, FT-1911
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Hansen 29.06.1856 gift Husfader Landbrug og Møller Hårby, Odense Amt
Hansine Marie Kristine Andersen 23.02.1872 gift Husmoder Melby, Odense Amt
Gunner Andreas Hansen 25.01.1898 ugift Barn Hårby, Odense Amt
Karl Holger Hansen 12.12.1907 ugift Barn Hårby, Odense Amt
Peder Lavrits Hansen 28.08.1888 ugift Barn Hårby, Odense Amt
Andreas Emil Hansen 01.05.1889 ugift Tjenestetyende Gyngstrup, Odense Amt
Jens Kristian Jensen 28.12.1890 ugift Tjenestetyende Vrold, Århus Amt
Rasmus Rasmussen 04.04.1836 ugift Tjenestetyende Gamtofte, Odense Amt
Karen Marie Hansen 25.08.1886 ugift Tjenestetyende Hårby, Odense Amt

Karl Holger havde skrevet en del anekdoter fra sit liv. Her 4 styk fra hans barndom:

Anekdote af Karl Holger Hansen:

(Far: Niels Hansen f. 29 Maj 1856)

Fars Kraveknap:
I vor Tid er der jo ingen Mænd der bruger Kraveknapper, jo maaske til
Kjole, men da jeg var Dreng brugte alle Mænd Kraveknapper til almindeligt
Kravetøj, som det jo hed. En Kraveknap kostede ca. lo Øre, men der var
ingen der havde mere en een Kraveknap, og det kunde mange Gange sætte lidt
ekstra Krydderi paa Tilværelsen.

En Søndag Formiddag fandt Far pludselig paa, at han vilde i Kirke, og jeg
fik saa Lov til at komme med. Der var ikke megen Tid, saa vi maatte
skynde os at klæde om. Almindeligvis blev Fars Kravetøj sendt til Vask
hos Hjulmandens Kone i Strandby som udførte "Fransk Vask og Strygning"
og nu traf det sig saa uheldigt, at jeg netop den Uge havde glemt, at
hente Pakken med Vasketøj om Lørdagen. Far rynkede Brynene og der begyndte
at trække Tordenskyer op. Naa, heldigvis saa fandt Mor noget andet
Kravetøj frem, men nu viste det sig, at Flippen var blevet for lille.
Paa en eller anden mystisk Maade fik Mor dette klaret med Saks Naal og Traad
og saa skulde det være i Orden. Men nu var Kraveknappen blevet væk,
mærkeligt nok, den havde lige ligget paa Bordet, det maatte jo selvfølgelig
være Mor der havde taget den. Til alt Held viste det sig, at det var Far
der paa en eller anden Maade havde faaet den stoppet i Vestlommen, naa, ja
det kan jo ske. Flippen blev prøvet igen, men den strammede alligevel
lovlig meget. Far satte sig paa en Stol: "Nej, vi bliver hjemme," udbrød
han energisk, lidt rød i Hovedet. Atter fik Mor det bragt i Orden, og nu
var alt klar til at Sløjfen kunde sættes paa. Da sprang Kraveknappen,
og vi havde kun den ene. Saa kommer her et lille Intermezzo som jeg
ikke rigtig kan huske, men det er muligt , at der er blevet sagt nogle
Ukvemsord, som ikke faldt helt i Traad med en Søndag Formiddags-stemning,
men afsted til Kirke kom vi altsaa, og ved et Held i Uheld maa Klokken
være blevet for tidlig, for vi naaede Kirken rettidig, og saa kommer det
som jeg egentlig vilde fortælle.

Det var Pastor Beck der dengang var Præst i Haarby Kirke, men fra 1928
blev han Præst og senere Provst i Ringsted. Den Søndag som jeg saa tydeligt
husker handlede Prædikenen om Djævelen og Præsten fortalte at Djævelen
ikke alene kom paa de grimme Steder, men sandelig ogsaa i de allerpæneste
Hjem. Ja, Djævelen gik endog i Kirke, og det bedste var naar
han først kunde faa Søndagsstemningen ødelagt ved at aflægge et Besøg i
Hjemmene. Der var jo saa mange Ting som Djævelen kunde bruge hertil, men
det allerbedste Middel var, en Kraveknap. ----- Jeg saa over paa Far,
men han lod sig ikke mærke med andet end. at han maaske flyttede sig en
Kende paa Sædet. Da vi kom hjem vilde jeg gerne have den Prædiken
drøftet med Far, men der var en Del som han nødvendigvis skulde have
ordnet inden vi skulde spise til Middag, bl.a skulde han se efter om vi
snart kunde faa ny Kartofler, og der var ogsaa andre Ting saa vi fik
aldrig talt mere om den Prædiken.

I 1957 var Fynske Livregiments Musikkorps paa Manøvre paa Sjælland. Vi
var inkvarteret i Roskilde, og her besøgte jeg Provst Beck, som netop
var flyttet hertil efter at han var blevet Emeritus. Jeg kunde mærke
at han var meget glad for at faa Besøg af en Mand fra Haarby Sogn hvor han,
som han udtrykte sigt havde tilbragt sine skønneste Aar. Jeg fortalte at
Jeg kunde huske den Prædiken om Djævelen der gik i Kirke. Det var han helt rørt
over, og han sagde: "Jeg er rørt over at mærrke, at de Korn som jeg dengang
saaede, stadig spirer, og det er mig en Glæde at konstatere at man altsaa
alligevel ikke staar og taler lige ud i den tomme Luft."

Der er for sig flere positive Sider ved denne Kraveknaphistorie, først og fremmest
at jeg endnu saa tydelig husker den Prædiken som Pastor Beck holdt, men
ogsaa, at jeg lærte, at det er godt at have mere end een Kraveknap, ogsaa
paa andre Omraader.

======================

Anekdote af Karl Holger Hansen:

(Far: Niels Hansen f. 29 Maj 1856)

Spøgelseshistorie
Fars bedste Historie.

Han kunde aldrig fortælle den uden hver Gang at
more sig kosteligt over den, selvom den faktisk er dyster nok.
Kristian Kristiansen fortalte, at han som Dreng havde Plads paa en Bondegaard,
Mens han tjente der, døde Manden i Gaarden, og efter den Tids Skik
og Brug, blev Kisten med den afdøde nogle Dage stillet ud i Loen, indtil
Begravelsen kunde finde Sted. En Aften havde Kristian fr1, og da han kom
sent hjem var den inderste Port lukket og laaset. Den eneste Mulighed
for ham, at komme over til Karlekammeret var derfor, at kravle hen over
Høloftet, og han skulde altsaa passere hen over Loen hvor K1sten med den
afdøde stod. Han skulde ogsaa hen over et Rum hvor der gik nogle Kalve,
men det tænkte han ikke over da han var meget bange og kun havde den døde
Mand i Tankerne. Et Høloft er jo som bekendt saaledes indrettet, at der
ikke er fast Loft, men kun nogle løse Planker saakaldte Slydestænger
anbragt. Rystende af Angst og hele Tiden tænkende paa den døde Mand
nedenunder, paabegyndte Kristian saa Kravleturen hen over det bælgmørke
Høloft. Og saa skete der det, at lige i det Øjeblik da han mente, at
befinde sig lige over Kisten med den døde Mand, saa faldt der en Slydestang
ned, og der lød et højt Vræl nedefra. Den stakkels opskræmte Dreng
der i sin Fantasi mente, at Vrælet kom fra den døde Mand, var selv ved
at dø af Skræk, og han fortalte bagefter, at han ikke kunde huske hvordan
han var kommet over i Karlekammeret, og at han godt kunde forstaa at et
Menneske kunde dø af Skræk. Næste Dag viste det sig, at det var i Kalverummet
Slydestangen var faldet ned og havde ramt en af Kalvene som saa
havde udstødt et Vræl.
Ja, det var jo altsaa ogsaa en Slags Spøgelseshistorie med en naturlig Forklaring.

======================

Anekdote af Karl Holger Hansen:

(Gunnar: Gunnar Andreas Hansen f. 25 Jan. 1898)
(Far: Niels Hansen f. 29 Maj 1856)

Min Bror Gunnar er 9 Aar ældre end mig, og det faldt i hans Lod, at
tilbringe det meste af sit Liv i Jylland.

Med Hensyn til Spilopper i Drengetiden, skulde min Bror efter sigende have
været langt mere udviklet end mig, Han har ogsaa altid haft et mere robust
Helbred og jeg kan da tydelig huske, at jeg en Dag som 3 aarig stod og
saa beundrende paa min Storebror der var ude at bade i Byens Gadekær. Der
svømmede han rundt mellem skrækslagne Gæs og Ænder og morede sig storarted.
Jeg vilde jo nok synes, at det vilde være nok saa friskt, at bade i Stranden,
men Gadekæret laa jo lige ved Gaarden og saa har det jo ogsaa nok
været mere interessant.

Han var vistnok som Dreng ret godt kendt i Byen,
og sommetider indløb der en "Rapport" til Braagaard. Naar det skete, tog
Far ham med ind i Folkestuen, og saa talte de om Tingene. Det vil altsaa
sige, det var kun Far der talte. Det syntes som om Gunnar ved denne Lej-
lighed ikke rigtig kunde komme til Orde. Han plejer skam da ellers godt
nok at have Ordet i sin Magt.

Saadan kan jeg huske, at jeg engang som
lille Dreng stod og kiggede gennem den halvaabne Dør ind til Folkestuen.
Far holdt Tale og Gunnar stod som andægtig Tilhører. Under Talen slog
Far engang imellem ud med Haanden, og da var det, at han kom til at, skubbe
til Gunnar som saa snublede og faldt over mod det gamle Bornholmerur.
I min Erindring staar det saaledes for mig som, at Bornholmeren hældede i
en Vinkel paa 45 Grader og derefter svuppede tilbage mod Væggen igen.

Ja det gamle Bornholmaerur har jeg stadig staaende i min Stue. Dets hyggelige
Tik-Tak, lyder stadig og sommetider taler vi sammen om de begivenhedsrige
Dage i det gamle Strandby. En Dag havde Gunnar været, noget som
hed "opppe at slaas" med Træskomandens Peter som tjente henne hos Niels
Larsen og han var blevet kradset over hele Ansigtet som om det var en Kat
der havde været paa Spil. Da vi den Dag sad ved Middagsbordet, ser vi at
NielS Larsen kommer gaaende hen over GaardspLadsen, og Gunnar- begyndte at
flytte sig noget urolig paa Stolen. Lidt efter bliver Døren hurtigt
lukkt op og Niels Larsen træder ind. Han ser hen mod Gunnar og siger saa:
"Naa ja det var jo egentlig min Mening, at jeg skulde have talt lidt med
Dig, men nu kan jeg se, at Du har faaet ligesaa meget som Peter, saa nu
maa I selv afgøre den Sag," og saa gik han igen.

======================

Anekdote af Karl Holger Hansen:

(Peter: Peder Lauritz Hansen f. 1888)
(Far: Niels Hansen f. 29 Maj 1856)

Jeg havde ogsaa en anden Bror. Han hed Peter, men han var meget ældre end
mig, han var voksen da jeg var Dreng saa jeg har knap haft saa meget at
gøre med ham. Men da jeg var i Konfirmations-alderen har jeg dog tilbragt
en Ugestid hos ham. Han havde en lille dejlig Gaard i Horne og han forsøgte
at sætte mig ind i Landbrugets Mysterier. En Dag skulde jeg ride til
Faaborg med en Hest og Peter fulgte bagefter paa Cykel. Men pludselig
fandt Hesten paa, at den vilde efter Bøjden og samtid slog den over i
Gallop, En mærkelig Ide syntes jeg, der var jo slet ikke noget, at haste
efter. Lidt senere blev jeg klar over, at det maaske alligevel var nødvendigt
at sætte Farten lidt op hvis vi skulde naa det hele. Vi var først
en Tur ud efter Bøjden, derefter skød vi Genvej nen over en Mark, og tog
derefter Bestik efter Dyreborg. Saa langt naaede vi nu ikke. Paa et eller
andet Tidspunkt stod Peter ved et Vejkryds og tog imod os. Han var godt gal
men vi naaede da Faaborg omsider. Peter var skam ellers vældig flink
overfor mig og han lærte mig at pløje. Det var nu ellers ikke noget der
interesserede mig, jeg havde større Planer, jeg vilde være Flyver. Det
var jo netop dengang da Ulrich Birk fløj fra Assens til Faaborg og det var
jo interessant. Det med at gaa og pløje, det var jo ikke noget rigtigt,
nej at flyve, det var Sagen. Peter mente, at jeg gjorde klogest i at
holde mig ved Jorden, men dengang som nu, saa er man i Tiden fra 14 til
20 Aar i Besiddelse af Alverdens Erfaringer, og jeg skulde da sandelig nok
vise alle de andre at jeg kunde blive Flyver. Men saa var det en Dag at
jeg skulde cykle til Falsled for at hente et Rugbrød. Paa Tilbagevejen
fik jeg lidt for meget Fart paa ned ad en Bakke lige før Peters Gaard.
Pludselig drejede Cyklen ind over et Plankeværk, og jeg havnede lige paa
den anden Side inde i en privat Have, og Rugbrødet inde midt i Haven.
Jeg slog en ordentlig Bule paa den ene Haand og kom grædende hjem til Peter
Han viste sig meget forstaaende, og fandt noget Salve og nogle Forbindings
sager frem. Men saa er det, at han, mens han lægger Forbindingen om Siger
"Naa det er Dig som vil være Flyver, og Du kan ikke engang styre en
gammel Cykkel, og hvordan var det med Hesten den Dag vi skulde til Faaborg,
nej jeg skal i hvert Fald ikke med Dig op at flyve." og fra den
Dag talte jeg ikke mere om at jeg vilde være Flyver, og jeg har da heller
aldrig været oppe i en Flyvemaskine. Det betyder dog ikke,at jeg aldrig
har været i Luften. Mange Aar senere befandt jeg mig en skønne Dag som
"Chef" i en af Hærens Hellikoptere paa en Tur hen over Aalborg. Naa, ja
det er jo altsaa ikke en Fynbohistorie, men nu maa jeg hellere fortælle den
færdig nu da jeg har faaet begyndt, og jeg er jo da ogsaa selv Fynbo.
I 1961 var vore 5 Regiments orkestre samlet i et stort Orkester ved et
Tattoo i Aalborg. Vi var samlet nogle Dage forinden for at holde Prøve,
og det forgik paa Pladsen ved Nr. Uttrup Kaserne. En af Dagene havde vi
en Pause paa 2 Timer, og da der netop var landet en Hellikopter paa en
anden Plads ved Siden af, gik jeg derind for at se lidt nærmere paa den.
Besætningen var paa, saa vidt jeg husker 8 Mand, og det var nogle udsædvanlig
flinke unge mennesker. Da det var en meget varm Sommerdag var vi alle i
Skjorteærner, og det kunde derfor ikke ses hvilken Rang jeg havde. Men da
jeg dengang var 54 Aar og havde Officershue paa, er det muligt, at jeg
er blevet antaget for at være lidt højere paa Rangstigen end jeg egentlig
kunne tilkomme. Jeg spurgte om de skulde 1 Luften lige nu. Man rettede
sig op og svarede bekræftende, Da var det at jeg i Spøg siger: "Godt
jeg tager med op." Man svarede: "Javel", og viste med en Haendbevægelse
at jeg kunde stige ind. Som Sagen nu havde udviklet sig, var jeg i Grunden
ikke saa helt begejstret for Spøgen, men paa den anden Side saa havde jeg
vældig Lyst til at komme med en Tur op, og jeg steg altsaa ind. Faa Minut-
ter senere begyndte vi at skrue os opad, og snart befandt vi os inde over
Aalborg. Og saa kom det for mig allermorsomste. Et af Besætningsmedlemmerne
kom hen og spurgte mig paa reglementeret Vis, fra Førstepiloten om
jeg Havde noget imod, at vi fløj rundt et Kvarterstid ekstra. "Tilladelsen
blev selvfølgelig givet og jeg var jo inderst inde ikke saa lidt stolt
over saadan pludselig at være blevet "Chef" for Foretagendet.
Da vi omsider var landet igen i god Behold kunde jeg ikke lade være med,
at more mig da jeg kom til at tænke paa: "Naa Du vil være Flyver, og Du
kan ikke engang styre en gammel Cykkel." Men er det ikke paa fynsk, at
vi siger, "Heldet følger den tovlige"'.
Og saa er det nok atter Tiden, at komme ned paa Jorden til Peberkornene
og Smulerne.

======================