Nielsine Hansen, 1869

Navn
Nielsine /Hansen/
Fornavne
Nielsine
Efternavn
Hansen
Født
Dåb
1. august 1869 53 42 (27 dage)
Farfars død
Farfars begravelse
Fars død
Ægteskab

Ungkarl Lars Jørgensen Storm 24 Aar Helnæs,
Pigen Nielsine Hansen 20 Aar Helnæs,
Forlovere: Lars Hansen, Gmd Helnæs og Herr? Hans Madsen Helnæs
Viet 29 Marts 1890 i Kirken.

Mors død
Død
ja
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab
storesøster
1856
Født: 11. juli 1856 40 29 Helnæs, Odense Amt
Død:
4 år
storebror
19 måneder
storesøster
1860
Født: 18. juli 1860 44 33 Helnæs, Odense Amt
Død:
3 år
storesøster
18631867
Født: 15. september 1863 48 36 Helnæs, Odense Amt
Død: 19. august 1867Helnæs, Odense Amt
6 år
hende selv
1869
Født: 5. juli 1869 53 42 Helnæs, Odense Amt
Død:
Familie med Lars Jørgensen Storm
ægtemand
hende selv
1869
Født: 5. juli 1869 53 42 Helnæs, Odense Amt
Død:
Ægteskab Ægteskab29. marts 1890Helnæs Kirke
Født
Dåb
Ægteskab
Delt note
Ægteskab
Delt note

Ungkarl Lars Jørgensen Storm 24 Aar Helnæs,
Pigen Nielsine Hansen 20 Aar Helnæs,
Forlovere: Lars Hansen, Gmd Helnæs og Herr? Hans Madsen Helnæs
Viet 29 Marts 1890 i Kirken.

Delt note

AFSKRIFT

Fra Helnæs ( v/ provst G. Schousbo, Vemmetofte. Fundet i årbog for
Historisk Samfund for Odense og Assens Amter VI Binds l.hefte 1937.

Afskrift af en bog skrevet af Niels Larsen Hansen, gengivet med nedskriverens
egen retskrivning.
"Denne bog tilhører Niels Larsen Hansen med Rette,
derfor skal ingen med mig om hende trætte.
Bogen haver ikke Liv,
men hvo hende stjæler, han er en Tyv.
Kjøbenhavn, d. 24. Maj 1832. Niels Larsen Hansen"

Født den 27. MArts 1786, og Karen Diderichs datter døbt den 12. November
1786, indgaaede Ægteskabde den 2. December 1814. Levede i "et kierlig
og løkelig og af Gud velsignet Ægteskab i 39 og ½ Aar og blev Moder
til 8 Børn, nemlig 4 Sønner og 4 Døtre. Hun døde "Pludelig og udventet" den
23. April 1854. Den ene Datter døde, 25 Aar gl., den 21 Decbr 1847. De
andre arver i Penge efter Fader og Moder ialt 24.500 Rigsdaler.
Han var 1816-19 Fattigforstander, 1816-22 Brandfoged, 1832-34 Skoleforstander,
1836-39 igen Fattigforstander, 1842 "Sovneforstander"
Hans Far hed Gaardmand Hans Larsen, født i Snave den 24. November 1743;
hans Fader var Hjulmand og hed Lars Nielsen og moderen Maren Andersdatter.
Han kom her til Helnæs da han var 40 Aar og levede i Ægteskab
i 28 Aar med min Moder. Og efter hendes Død levede han næsten 17 Aar.
Han døde den 14. December 1828, hans Alder var 85 Aar og nogler Uger. Min
Moder Kirsten Hinrichs Datter er født i Snave Aar 1744 og døde den 25.
Januar 1812, altsaa har hun været 68 Aar.
Gaarden som var på 71 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdk. Land (den "lille Tønde" på
10.000 Kv-Al), fik han rimeligvis i Fæste, da han i en Alder af 28 Aar
blev gift med sin jævnaldrende Kone. I 1819 avlede han: lo Tdr. Rug
55 Tdr. byg, 36 Tdr. Havre, 6 Tdr. Boghvede, 1 Td.4 skp Ærter, ialt 168
Tdr. 4 Skpr. Men senere kom han ind på at magle Jorden. I 1837 fik den
1300 Læs. laIt strøede han i Årene 1835- 49 ikke mindre end 9.085 Læs
Mergel ud over sine Jorder.
Virkningen udeblev ikke. Allerede 1838 er hans Avl steget til 273 Tdr. 7
Skpr. Sæd (1819: 168 Tdr. 4 Skpr.), nemlig: 3 Tdr. 4 Skpr. Hvede
82 Tdr. Rug, 87 Tdr. Byg, 70 Tdr. Havre, 16 Tdr. Boghvede, 12 Tdr. Ærter
3 Tdr. 3 Skpr. Vikker og 35 Tdr. Rasp a'lo Rdl. 3 Mark.

I 1843 er Tallene:
Hvede 4 Tdr., Rug 104 Tdr., Byg 120 Tdr., Havre 143 Tdr., Boghvede 4 Tdr. Ærter 50 Tdr.
Vikker 2 Tdr.- ialt 427 Tdr. Rasp 51 Tdr. a'9 Rdl. Kløverfrø - 11 Lispund.

I 1848:
Hvede 21 Tdr. Rug 9o Tdr. Byg 124 Tdr. Havre 125 Tdr. Ærter 55 Tdr. Boghvede 4
Skpr. - ialt 433 ½ Tdr. Rasp 40 Tdr. a'8 Rdl. 1 Mk. _ Sk.

Og endelig i Årene 1860 høster han 445½ Td.Sæd, nemlig:
64 Tdr. Hvede, 58 Tdr. Rug, 143 Tdr. Byg, 123 Tdr. Havre, 30 Tdr. "Blanding",
19 Tdr. Ærter, 8½ Td. Boghvede.

Som gamle Navne på Markerne anfører han: "Den Norden Tofte", den Synden Tofte ,
Vikiers Marken, Viefælen, Bankemarken, Svinkiels Mk., Ovstefæle, Melleste Mk.,
Forreste Mk., Vedsangmk.

I 1856 købte han Gaarden (fra Stensgaard) til fri Ejendom for 6,653 Rdl. og
afstod den derefter "med ald Boe og Besætning" til sin søn Hans Nielsen, "imod at
jeg faar mit Ophold, og hvad jeg behøver saa længe jeg lever". Med nogle andre
Udgifter kostede Gaarden ialt 8.253 Rdl. og 80 Rdl. i Omkostninger".
"Det bliver da lit over det Commissareren Vorderede Gaarden til, som var 8.200 Rdl.
1840 og 41 foretog han nogle Forbedringer".
For et Stentrug at lade hugke betalt 11 Rdl. 1 Mk., for Trappesten l Rdl. 4 Mk."
Omkostninger ved de toe Daglige Stuer:
Fielle for 27 Rdl. - Kakkelovn 41 Rdl., Komfyr 16 Rdl. 3 Mk., Mursten 13 Rdl. 3
Mk. 8 Sk., Smedeløn 11 Rdl. - Kalk og Jern 5 Rdl., Murmesterløn 3 Rdl. Onderlag og
Søm 3 Rdl. --ialt 120 Rdl. - Mk 8 Sk.

Anders Diderichsens Gaard på Helnæs brændte 21 Juli 1832 og blev opbygget samme
Aar, hvorved jeg gjorde 36 Dages Arbejde med Folk, 10½ Dags med Vogn. Foruden
Fødevarer, som jeg ej har gjort nogen Regning på, bidrog jeg til den Brand Ligde
(d.v.s. brandlidte) følgende: Penge 7 Rdl., Kleder omtrent for 3 Rdl., Korn for
14 a'15 Rbdl., Madrialer til Boe og Gaardens Bykkning 38 Traver Lang halm, 8
Traver Rør, Tynder, Balier, Bytter (Bøtter) ,Striper, Stole, Sække, Høsthaver,
Moifielle, Siletøj, (Seletøj), Hiulbare, River, Skoffer, Snitteskammel med mere.
Efter en simpeloverregning for omtrent 33 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. I alt tilsammen Reinet
for 57 Rbdl 2 Mk. 8 Sk.

Aar 1837 varede Vinteren usædvanlig lenge. Det var frost og Sned til den 14.
April. Vi begynde at Pløe nogle Dage mit i Mars, saa blev det frost den 19. Mars
og varede Nesten i fire Uger- 9. og lo. og ll. April var det Snedvejr, saa vi
maatte øsse Sned den ll. April. Den 13. April fik vi atter et spor Sned (Sporsne),
hvorefter frosten ophørte den 14. April.
1838 Havde vi en streng Vinter. Den begyndte nogle Dage efter Nygaar (Nytaar) og
blev stærkt frost og Sned, som vedvarede til sist i Martsig, saa dig (de) kiørte
til Als og Holsten og alle Steder, hvor dig løster. April var kold onder
tiden frost og Sned.
1839 varede Vinteren ligeledes til mit i April.

Løverdagen den l. Juni 1844 havde vores Søn Anders Nielsen Brøllop med Karen
Andersdatter hos hendes Fader Anders Pedersen i Strandbye, og Torsdagen den
6. Juni næst efter flytede de over til Holsten til Flaut Bye, 0stbye Sogn,
og modtog en lille Gaard, som han kort forud havde kiøbt for 4,212 Rdl. 3 Mk
Holstens Corant eller 6,740 Rigsbankdaler- uden Besætning. En Dell fik han
herfra og en Deel fra Stranbye (Strandby). Og en Deel maatte han kiøbe for
signe Penge. Han har faaet i Arv og Gave 2,000 Rigsbankdaler i Penge,
en Vogn med til Behør, en Koe , en Qvie, en Plov, en Harve, En Hest, En Deel
Indboe af alle Slags. Foruden dette har jeg betalt 36 Rdl. i Rente, 20 Rdl.
i smaat Sølv, og 42 Rdl. i Sedler og en Plov lo Rdl. Ialt 108 Rdl. Og _8 Tynder
Korn- Atter 200 Rdl.- Atter 300 ••••••

"Den 12. Maj 1848. Udgifterne til vores Datters Ane Marie Niels Datters Brøllup
har været følgende:

Brudestads for 20 Rdl. 3 Mk. 7 Sk.
9½ Kande Rom 6 " 5 " 9 "
8 Kander Akkevit 4 " 4 "
8 Pund Hollands Tobak 2 " 4 "
8 " Kaduse Tobak 2 " 4 "
lo Kander Kirsebær Akkevit 5 " 5 "
4 " Extragt 3 "
½ Anker Røe Viin 7 "
12 Flasker Gammel Vin 4 "
Spesevie (Krydderier) for 23 " 12 "
lo Lispund Kiød 18 "
40 Kager 15 "
Kokkekonerne l " 5 "
for at smykke Brud 4 "
for Seiding (Sigtning 2 " 3 " 4 "
ladet Sigte 2 Tdr. Hvede 5
Tynder Byg, grube 5 Skieper
Byk Hvede 12 "
Rug 20 "
Byg 1 " 4 "
-------------------------------------------
Tilsammen 153 " 1 "

Leveret En tynde Øl 2 " 3 "
55 Kander Brændevin 18 " 2 "
4 " Rom 1 " 3 "
4 " Akkevit 2 " 2 "
6 " Kiseber 3 " 3 "
2 " Extragt 1 " 3 "
Smør og Kiødmad for 13 "
-------------------------------------------
Brudegave 42 " 4 "
" 112
-------------------------------------------
154 " 4 "

Indtægter som følger:
1 Brudegave 112 Rigsdaler

I drikkevarer blev sendt: 36 kander Brændevin
4 " Koniak
7 " Kiseber
12 " Brændevin
2 Tdr. Øl
Fra Helnæs blev sendt 50 Kdr. Brændevin
2 Tdr. Øl

Udgifter til vores Datter Karen Nielsdatters Brøllop den 15. Juni 1855.
Udgifter var som fylger:

Brudestads for 20 Rdl. Mk. Sk.
Alt Spiseserie 33 " 4 " 2
8 Kander Rom 6 " 4 "
8 " Kiseber 4 " 4 "
8 " Røe Vin 8 "
2 " Extragt 1 " 4 "
2 " Koniak 3 " 2 "
11 Lispund Kjød 35 "
71 Kager 23 "
2½ Tynde Hvede 30 "
3 " Rug 25 "
Kokkekonen 2 " 4 "
for sigtige (Sigtning) 2 "
---------------------------------------------
196 1 2
Indtægter vare som følger:
I Brudegaver 192 Rdl.
og Sølvtøj for omtr. 18 "
-------
210

Provst G. Skovsboe, Vemmetofte indskyder: Det balancerer jo udmærket. Men hertil
kommer yderligere denne ikke ubetydelige Indtægt ved Gæsternes "Føring":
100 Fl. Vin (de fleste gav 12, enkelte 14 Fl. hver), 67 Kander Brændevin ( i
almindelighed 8 Kd, hver, nogle gav 6 Kd , en enkelt 7), 13 Kdr. Kirsebærvin samt
4 Tdr. øi .
Det svimler, Men man må jo betænke, at Gilderne den Gang varede i 3 samfulde Dage
og Nætter, så Værtsfolkene måtte jo være vel forsynet med vådt og tørt.
Midt i Bogen har en Niels Hansen Larsen indført et længere Digt, jeg formoder
at det er den samme Mand som Bogens Forfatter, der jo hed Niels Larsen Hansen( han
er vel kommet til at skrive sit Navn forkert.

En åndelig bang.

Jeg har ej her mit blivende Sted Saa glad som jeg til Sengen gaar
Jeg skal fra Verden flytte naar jeg er træt af Møje
Her er jo Møje og Fortræd saa glad jeg og min Grav attraar,
i denne jordiske Hytte naar Gud vil Stunden føje,
Jeg sender stunder til mit rette Hjem/ at Sjæl og Krop adskilles maa
som er det ny Jerusalem, og flyttes frydefuldt herfra,
at leve trygt og rolig Legemet til sin Moder
i Paradisets Bolig. og Sjælen til sin Broder

Som Fuglen i den grønne Lund Der faar jeg Glæde for min Sorg
paa Dagen venter trolig og Hvile for min Møje,
saa venter jeg hver Tid og Stund naar jeg til Himlens Frydeborg
at jeg kan blive rolig fra Jorden blier ophøjet
og kommee til det Sted og Land Hvor jeg skal se den Hlimmelstad
hvor jeg skal se min Frelsermand og spase af den Englemad,
og nyde himmelsk Manna ja, se Guds Engle klare
i det for hiete (forjætted) Kana blandt de Udvalgtes skare.

Der frygter jeg ej nogen Nød, Hvor mange her beflitter sig
slet intet mig besværer, paa Verdens Gods at sanke,
ej Sygdom eller nogen Død, vil bygge her et Himmerig,
men Livsens Krone bærer. har Døden ej i Tanke
Der skal jo evig være Glæde, den kommer han, før man det ved
det jeg udi mit Hjerte veed, af Tiden indi Evighed
min Ven skal ej mig svige vil han os med sig tage
men evigt trofast blive. dae staar alting tilbage

Sine Midler her forsvarer man Saa er al Verdens Guld og Sølv
vel under Laas og Lukke slet intet værd at agte
for Ildebrand, for Tyvehaand, det er kun et forgyldet Møl
slet ingen der tør sukke og en lakieret Aske
der findes ingen svigefuld der varer kun en liden Stund
der plages ej af Frost og Kuld og hjælper ikke nogenlund
der ingen Vinter kommer naar Gud vil Dommen give
men der er altid Sommer skal alt til intet blive.

Du Verden er forfængelig Kom da, o Død, jeg venter dig
kuns Møje, Røg og Drømme kom, du min Ven og Broder,
ja, som du her traktere mig og før min Sjæl til Himmerig,
saa vil jeg dig bedømme Legemet til sin Moder
thi jeg er bleven træt og ked til Jorden at levere den,
af al din ubestandighed indtil jeg vækkes op igjen,
og Budskab har i vente naar Guds Basuner klinge
at Gud sin Brud vil hente. skal jeg af Graven springe.

Niels Hansen Larsen

Minder fra den gamle Slægt:
skrevet til Anna Pedersen, København af Nielsine Storm
Helnæs,efter en gammel Bog (Dagbog)
som findes på Helnæs skrevet af Niels Larsen Hansen og maaske flere andre.
Nielsine Storm sender sammen med den lille Bog med Slægtsminder, et Brev hvori
hun skriver:

Lindhovedgaard, Eelnæs pr Ebberup.
Kære Venner og Slægtninge-
Nu sender jeg saa den gamle Slægts Historie og haaber det ogsaa maa glæde Jer at
læse. Jeg har jo begyndt med dine Bedsteforældres Navne (Anna Pedersen) for bedre
at forstaa det, da I ikke kender navnene å de forskellige, jeg husker de fleste
men ikke mine bedsteforældre, men Slægtens Arv går igennem til mange Slægtled,
men når det er en god Slægt så kan vi glæde os derved, vi ser også det kan være
det modsatte, men derfor skal vi takke og glædes derved. Hvor er det godt med et
roligt og stille sind så har vi ikke så mange bekymringer, som dem der har et
uroligt sind, men det er jo ikke noget vi selv kan tage, nvad der er nedlagt i
et menneskes natur, må der ofte kæmpes med i et langt Liv. Kunne din Noder nu have
forstået noget deraf, så vilde det glæde hende. Og hvis jeg skal leve endnu nogle
aar må du besøge mig igen sammen med din mand. Og skulde det hænde at jeg endnu
engang kom til København besøger jeg dig nok.
Mange kærlige Hilsener til Familien
Din Moders Kusine Sine Storm

Bogen begynder: Slægtens Historie.
Din Bedstemoder Kirsten Nielsdatter var født på Helnæs og gift med Peder Rasnussen,
og boede på Strandby Mark i Haarby Sogn.
Hendes far, Niels Larsen Hansen født 1786 og hendes Mor, Karen Dideriksdatter
også født 1786, på Helnæs.

Så skriver hendes Far: Da Karen var 28 styrede Herren det således, at hun med sin
egen, Forældres og Søskendes Samtykke indlod sig i Ægteskab med Gmd. Niels L.
Hansen som så levede et kærligt og af Gud velsignet Ægteskab i 39 ler. Og de fik
8 Børn, 4 Sønner, og 4 Døtre, hvoraf den yngste Datter Else, blev af Herren
bortkaldt i en ung alder og vi vil håbe oe tro, at være modtaget i Evigheden
af vor Herre og Frelser Jesus Kristus.
Hendes Fader (N.L.H.) har været en dygtig mand, og har skrevet Dagbog over Gårdens
Drift og Jordens Behandling med mærgling og over dens afgrøder. Desuden har
han været en rig mand til den Tid, kunne låne penge ud til Naboer, ja endog til
mange i andre Sogne, og vi læser hvilken medgift til sine Børn, og vi forstår at
de to har levet et kristeligt liv iblandt sit folk. Moderen (K.D.) var en prober
kone i sit hus, det har gamle fortalt, som har tjent dem. Mandfolkene havde et
Kammer til omklædningen. Når der var Storvask efterså hun selv om tøjet var rent,
og når der blegedes Garn skyllede hun selv efter, det sidste hold vand skulle
være klart til sidste stykke.
Niels Larsen Hansen har også ladet en Indskrift sætte over Døren til deres Hjem,
og den står der endnu og lyder sådan: Søde Jesus vi vil give dette hus udi din
hånd, giv dut stedse vil blive, du vor kære frelsermand. Det gamle staehus som
nok er bygget i det 17. århundrede står endnu, godt vedligeholdt, så det vidner
om dygtige og arbejdsomme folk, der tilhører Slægten, og beboes nu af Peter Hansen
og hustru, og de forstår at føre det frem til værdighed i slægten. Det var vist
godt om vi fik nogen mere forståelse, hvilken velsignelse der ligger i en kristelig
arv fra vore fædre og tage det frem, så det kom os til gode, som gud har
villet det, at det kunne komme til at bære frugt i den nulevende slægt, så gudsfrygt
i tro og udholdenhed og nøjsomhed og allermest i hjertets takmemmelighed.
Det må vi bede om villighed til at leve det som et kald fra gud.

Moderen (K.D.) døde 1859, 67 år, hendes død kom pludselig og uventet. Niels
Larsen Hansen skriver: Jeg og mine Børn, beklager Tabet af en elsket Moder og
Hustru, men vor Glæde i Sorgen er dog, at hendes største Lyst, og hendes
eneste Trøst var Guds Ord, her i dette Liv. Når vi nu tror og håber, at hun har
fået alle sine Synder tilgivet, ikke for sin Fromheds Sky1d, men alene af
Guds Naade og Barmhjertighed. Niels Larsen Hansen døde 1871 og blev 85 Aar. han
havde kun een Søster Maren Hansdatter, der blev gift med Niels Larsen, Ellebæk,
her på Helnæs.

Så har han (N.L.H.) skrevet hvad hans Børn fik i Arv fra Hjemmet:
Hans Nielsen, Helnæs 3450 Rigsdaler
Anders Nielsen,Flout 3200 "
Diderik Nielsen, Mosebo 4400 "
Kirsten Nielsen, Strandby 2600 "
Ane Marie Nielsen 2700 "
Karen Nielsen, Snave 3700 "
Esben Nielsen, Ungersbjerge 4400 "
Dreslette Sogn

Vi forståar ikke rigtig de mange forskellige Summer, men vi 1æser om de mange
forske11ige Ting de har faaet fra Hjemmet, om de saa har været sat til værdi.
Det er nærmest sønnerne der er skrevet noget om. Den næstældste Søn Anders
Nielsen blev gift 1844, og rejste over til Slesvig, hans hustru Karen Andersdat-
ter var fra Strandby og var Halvsøster til L. Larsen. Foruden deres Arv i
Penge fik han fra Hjemmet forskellige Redskaber og Indbo (omtalt andet Sted)
Deres Fader skriver: Herren velsignede deres Flid og Arbejde, saa rigelig saa de
udvidede deres Ejendom mere end til det dobbelte og de havde 4 Sønner og 4 Døtre.
Anders Nielsen døde 1860. Saa overtog Sønnen Nielsen Gaarden, hvoraf hans Slægt
endnu lever ved Haderslev.
Og vi har et Brev fra Anders Nielsen i Slægtens Eje fra 1844.

Kære Forældre
Jeg vil nu da jeg har Tid dertil fremsætte den Følelse som besjæler mig, naar
jeg tænker paa Eder, og det er en stor Taknemmelig Følelse. Thi naar jeg ser
alt det skønne, der omgiver mig og min dejlige Bolig, da mindes jeg Eder og
tænker paa, det er næst Gud, jeg har at takke Eder derfor. Naar jeg gaar i
Marken kan jeg skue over til Eder og min Fødeegn, hvor jeg har tilbragt mine
Barne dom og Ungdomsdage i Eders stille og fredelige Bolig og vi maa takke
for den rigelige Medgift, som overgik min Forventning, det skulle jeg da som
jeres taknemmelige Søn paaskønne det altsammen. Men kære Forældre der er noget
langt vigtigere at takke Eder for, og det er den kristelige opdragelse jeg har
faaet i mit Hjem, det erkender jeg tilfulde, at det er i Ungdommen at Grunden
skal lægges til Menneskets Lyksalighed, her og hisset, thi det var formedelst
Eders kristelige Opdragelse at Gudsfrygtighedens Spire blev nedlagt i mit Hjerte
og Haabet, det store Saleghedshaab, og Troen, det kostbare Klenodie som allerede
har baaret Velsignelsens rige Frugter, thi jeg ved paa hvem jeg tror, på hvem jeg
tør forlade mig, baade i Modgang og Medgang, i Livet og i Døden, ja alt hvad der
møder os kommer fra Gud, efter den vise og kærlige Gud Faders Vilje, og det skal
tjene til vort sande Vel.
Naar jeg tænker paa dette, fyldes mit Hjerte med Glæde og Tak og frydes ved den
glade Forvisning, at vi engang skal samles med hverandre i de himmelske Boliger.
Saa til Slutning takker jeg Gud for Eder, og jeg vil nedbede Guds Velsignelse
over Eder og jeres Hjem. Gud give jer mange sunde Dage, og Kristus Jesus vor
Herre skænke jer megen Glæde af Eders Børn i Eders Alderdom. Herre du trofaste
Gud, vi beder dig, giv os alle Naade og Kraft og Velsignelse, formedelst dit Ord,
saa vi engang maa arve dit Rige, som du o Herrre har beredt for os alle. Dette
er vor hjertelige Taksigelse som sendes Eder fra Eders kære Søn og Hustru.
Anders Nielsen

Saa var der Sønnen Diderik Nielsen, som blev gift med Johanne Jørgensdatter og
boede i Mosebo, Flemløse Sogn.
Saa var der de tre Søstre:
Kirsten Nielsdatter gift med Peter Rasmussen, Strandby Mrk. og
Ane Marie Nielsdatter gift med Lars Larsen, Strandby, og
Karen Nielsdatter gift med Lars Larsen i Snave. Der var ikke skrevet mere om dem.
Saa var den yngste af Sønnerne, Esben Nielsen gift med Margrethe Jørgensdatter
fra Enemærkegaarden, os her fra Helnæs var i familie med dem begge to, ogsaa med
Lars Larsen i Snave, han var bror til Hans Nielsen Kone her paa Helnæs, og hun
var Søster til dem i det gamle Hjem.
Saa var der Hans Nielsen, han var den ældste af de Søskende og derfor skulde han
saa have Hjemmet, han var født 1815 og gift med Karen Larsdatter fra Snave. Og et
Aar efter blev Gaarden købt til Ejendom for 8.253 Rigsdaler, dengang var der 85 Tdr.
Land til Gaarden, Niels Larsen Hansen som nulevende fik sit Ophold i det gamle
Hjem. Hans Nielsen var dengang 40 Aar og hans hustru 28 Aar. Og der var 5 Børn i
deres Ægteskab. En Søn Lars Hansen, og den ældste af Døtrene Karen og Else Marie
og Bertha, der døde som lille og mig Nielsine. Min Broder overtog Gaarden 1888,
og vi tre Søstre fik hver en Arv på 14000 kr. Min Fader døde 64 Aar 1879 og
Moder døde 77 Aar 1904.
Nu er alle mine Søskende døde, og det er mig Nielsine Storm der har gengivet de
gamle Slægters Historie 1946. Jeg blev Gift 1890 med Gmd. Lars Jørgensen Storm,
Lindhovedgaard, Helnæs.

Saa vil jeg fortælle lidt om mit Hjem. Min Fader (Hans Nielsen) var en meget
stille Mand, det prægede Slægten dengang, men Tiden forandrer alle ting, det er
ikke mere saadan, men dengang levede de i stilhed i Hjemmene, det læser vi ogsaa
i det gamle Brev, hans broder har skrevet til sine Forældre. Men Stilheden prægede
dem, saa de levede et gudfrygttigt Liv, vi Børn lærte at bede og læse i Guds Ord,
og gaa i Kirke, saa det kunde være os en hjælp i Livet, min Fader bad Bordbøn
med Hjemmets Folk i Hverdagen. Min Moder kunde nok føre Ordet, men aldrig hørte vi
der var dem noget ondt imellem. Fader skulde nok faa, sit Raad med i de hjemlige Sager
vi hørte heller ikke at nogen blev kritiseret eller bagtalt, men enhver passede sit og
sin -Gerning. Fader var ogsaa en dygtig mand til at passe sit, om Vinteren stod han
paa Huggehuset og lavede Skabe, Borde, og Stole og et fint Chatol med indlagt lyst Træ
og drejede Benknapper i skuffer og Gemmer. Og de var begge to godgørende mod fattige
og Naboer. Ja, vi maa indrømme at den Tid var mere værd for Menneskene, hvor var de
tilfredse med deres Kaar, nu er vi utilfredse med alt, og alle vil raade, kun de faa
vil tjene, vi trænger tii Stilhed.

Saa er der fortalt om hvad Udgifter der var ved en datters Bryllup 1855 (det er skre-
vet andets Steds under "Helnæs") endvidere fortælles: Naboerne; Mand og Kone opvartede
til flere Dages Bryllup. Saa blev der sendt mange andre Gaver, Gæs, Ænder, og Lammekød
som var saltet, Smør, Æg, og hjemmestøbte Lys, og hver Kone havde en Kande Fløde
med som serveredes til Kaffen. Saa blev der ogsaa sendt Vin og Øl fra forskell. Steder:

Peder Jørgensen, Gunnerup 12 Fl. Vin
Lars Andersen, Højrup 12
Jens Larsen, Holte 12
H. Jørgensen, Mosebo 14
Jørgen Larsen, Ølsted 12
Diderik Nielsen, Mosebo 14
Lars Nielsen, Helnæs 12
Lars Larsen, Sønderby 8 Kander Brændevin
Jørgen Hansen, Dreslette 8
Esben Jensen, Akkerup 7
Mads Larsen Nellemose 6 Kirsebærvin
Niels Pedersen, Snave 7
H. Jensen, Skovkrogen 6
A. Larsen, Helnæs 8
P. Henriksen, " 8
Esben Jensen, " 8
P. Larsen, " 8
J. Kristensen, Enemærket 1 Tønde Øl
N. Larsen, Ellebæk l
Peder Rasmussen, Strandby l

Dagen forud for Brylluppet kom Byens Piger med deres Husbonds Sending, og de fik alle
et Sigtebrød eller et Hvedebrød med i deres Kurv. Naar saa Pigerne fik det besørget,
saa kom Byens Karle, og saa blev der spist Byggryns Sødspppe med Svedsker og Rosiner,
ellers lavet til med Sirup og Eddike. Saa dansedes i Laden, ja, spiste nok i Loen og
de kaldte det et Fødingsgilde (Spørgsm) Der blev ogsaa slagtet en Ko, saa der var Mad
nok, de fik ogsaa Plukkød i Saus med Brød til. Ellers den rigtige Bryllupsdag fik de
Suppe, Kød til Peberrodssaus og store Lagkager og Butterdejgskager og Vin til, Saa
var der Gilde i flere Dage, for hele Byens Befolkning var med og mange Slægt og
Venner, som vi ser har sendt Gaver forud.
Det er saa Minderne fra den gamle Slægt og hvor er det godt at have gode Minder med
på Livsvejen, hvor har det glædet mig i min Stilhed at læse derom. Det er jo ikke
noget vi selv finder paa, men det bliver vi mindet om i alt det Jesus viser os, ved
at tænke tilbage: Husker du den Gang, eller, kom det i hu. Hvordan Jesus kom os i
møde med sit Ord, naar vi allermest trænger dertil. Guds Rige kommer
ikke af sig selv, det maa enhver søge efter, og tage imod og lære at handle ud fra
Jesu Ord og Evangelium, der igennem taler Gud til os, ved Aandens Vidnesbyrd faar
vi det som en indre Forvisning i Hjertet, saa det fylder os med Glæde. Hvilken
Naade er det ikke, at tro paa Frelsen i Jesus Kristus.

Fortalt af Nielsine Storm Helnæs.
Lindhovedgaard ejes 1957 af Gdr. Hans Kristian Jensen
Tlf. Helnæs 512

----------------------------

Legatstifteren Gaardmand Hans Nielsen, Strandby" er min Farfar og din Oldefar. Altsaa
Niels Hansens Far.